Kvinden i buret af Jussi Adler Olsen er den første i serien om kriminalmanden Carl Mørck. Han er netop vendt tilbage på jobbet efter en uafsluttet og traumatiserende sag. Carl vil egentlig helst passe sig selv, og hans overordnede virker heller ikke synderligt interesserede i at få Carl tilbage som en af korpsets bedste opdagere.

Det er derfor med slet skjult lettelse, at man modtager en sum penge fra folketinget, der skal bruges til at oprette en specialenhed. Denne specialenhed, som ingen rigtigt synes er særlig vigtig, skal tage sig af gamle sager. Altså såkaldte cold cases, der aldrig er blevet opklaret. Carl Mørck sættes i spidsen for enheden, der kaldes Afdeling Q, og som får kontor dybt nede i politigårdens kælder. Her håber han, at han kan sidde mageligt og afvente sin pension, men sådan kommer det selvfølgelig ikke til at gå. Han får en assistent, den energiske Assad, og ganske hurtigt er Carl og Assad i gang med at undersøge en fem år gammel sag, der trækker spor langt ind i dansk politik.

Forsvundet og måske død

Fem år tidligere er den fremadstormende folketingspolitiker Merete Lynggård forsvundet sporløst. Alt tyder på at hun er død, muligvis for egen hånd. Men Carl og Assad opdager hurtigt, at der er ikke bare en, men flere løse ender i sagen. Og så er intet selvfølgelig som det ser ud til. Da de begynder at grave i sagen, kommer der nye spor. De leder blandt andet til Meretes bror og til hendes tidligere kolleger i Folketinget.

Kvinden i buret er super velskrevet og har et sindssygt spændende plot. Måske er det en anelse fantasifuldt. Men men på den anden side gør bogen heller ikke noget krav på at være socialrealistisk. Især Carl Mørck og Assad er rigtig gode karakterer. Selvom Carl gerne vil være sur og vrissen, er der alligevel noget meget sympatisk over ham. God, velskrevet og anbefalelsesværdig dansk krimi. Læs den. Find den for eksempel på saxo.com her.