Foto (c) Visit Mississippi.

Jesmyn Ward har skrevet en roman, der handler om had, kærlighed, fattigdom, racisme, stoffer, drømme, de levende og de døde.

Romanen, der udkom på dansk i 2018 og året før på engelsk, foregår i den fiktive lilleby Bois Sauvage. Bois Sauvage ligger ud til Den mexicanske golf i staten Mississippi og er bygget over forfatteren Jesmyn Wards egen barndomsby samme sted.

Mississippi er USA’s fattigste stat og livet næsten på bunden af samfundet for både sorte og hvide er ikke noget at råbe hurra for. Syng, levende og døde, syng er da heller ikke nogen munter roman. Faktisk er grundtonen hele bogen igennem trist og mange steder hjerteskærende.

Ward har mange historier, hun gerne vil fortælle. Historierne kredser ganske ofte om temaerne race og diskrimination i USA. Hendes sprog er poetisk, flydende og letlæseligt, selvom temaerne er tunge. I dette interview fortæller hun om sine inspirationskilder og de foreløbig tre romaner, hun har skrevet. Ward er blandt andet inspireret af William Faulkner. Hans roman Forløsning i august kan man læse mere om her.

Tre hovedstemmer i romanen af Jesmyn Ward

Der er tre overordnede stemmer, der kommer til orde i Syng, levende og døde, syng. Det er drengen Jojo på 12-13 år, hans mor Leonie og den døde dreng Ritchie. Jojo har en sort mor og en hvid far. Faren, Michael, sidder inde i Mississippis berygtede fængsel Parchman Farm. Den anden stemme er Leonie, Jojos mor, som er stofmisbruger og har svært ved at elske andre end sig selv og Michael. Den sidste stemme tilhører den døde dreng Ritchie. Ritchie sad i Parchman Farm for mange år siden sammen med Jojos morfar Pop.

Andre personer i romanen er den døende mormor Mam, morfaren Pop, Jojos lillesøster Kayla og Leonies hvide veninde Misty.

Jojo

Jojo bruger meget tid på at spekulere over sin familie, tage sig af sin lillesøster og tale med Morfar Pop, som han ser op til og efterligner. Pop har også siddet i Parchman Farm i sine yngre dage, men det er nu ikke derfor, Jojo ser op til ham. Pop er stærk og kan alt i Jojos øjne og så er han mere far end Jojos egen far Michael nogensinde har været.

Jojo har arvet en form for telepatisk evne fra sin mor og sin mormor, Mam, der ligger kræftsyg og hensygnende gennem hele romanen. Mam sværger til helende urter og den kraft, som ur-mødrene besidder. Jojo kan fornemme dyrs tanker, og det spirituelle går som en fin silketråd gennem hele romanen.

Morfar Pop er den første, der fortæller Jojo om Ritchie, men Ritchies tanker og følelser lærer vi først at kende da han viser sig for Jojo. Det gør han efter at Jojo, Leonie, Kayla og Misty har hentet Michael i Parchman.

Ritchie

Ritchie var på Jojos alder, da han kom i fængsel. Pop, der var lidt ældre, tog sig af ham i fængslet så længe, det kunne lade sig gøre. Og det er også Pop, der fortæller Jojo om Richie og de ting, de var ude for i fængslet.

Jojo mere end fornemmer, at Pop holder noget af historien om Ritchie tilbage. Det er først efter, at Michael er blevet løsladt og familien er på vej hjem fra Parchman, at Ritchie viser sig for Jojo og fortæller, hvad der skete i Parchman dengang han og Pop sad inde.

Leonie

Leonie er stofmisbruger, men ikke mere end at hun stadig kan fungere nogenlunde og passe et barjob nogenlunde. Når hun ikke er på arbejde, tager hun stoffer med sin veninde Misty og drømmer om den dag, Michael bliver løsladt fra Parchman, så de kan begynde en ny fremtid sammen.

Da Michaels løsladelse nærmer sig, tager Leonie og Misty af sted på et roadtrip gennem Mississippi for at hente ham. Med på rejsen er også Jojo og lillesøsteren Kayla.

Læseren kommer med på dette roadtrip gennem en stat, der er fattig og ødelagt og beboet af folk, der har mistet alt, også deres drømme. Det er ikke hyggelig læsning, men er smukt foldet ud sprogligt. Samtidig med den poetiske tone, er der også noget meget råt og realistisk over romanen.

Er det en rejsebog?

Nej, Syng, levende og døde, syng af Jesmyn Ward er ikke som sådan en rejsebog. Men hvis man interesserer sig for de amerikanske sydstater og de problemer, man blandt andet slås med der, er romanen et must read. Tag den gerne med på roadtrip gennem Mississippi. En anden Mississippiforfatter er Kiese Laymon, hvis erindringsbog Heavy, vi har skrevet om her.