Bog om white trash: Lille mands død af Daniel Woodrell

Denne bog foregår på USAs skyggeside og det er ikke for sarte sjæle. Vi er i det fattige Syden hos en white trash familie på den forkerte side af jernbanesporene.

Flirter med mor

Den handler om Shug, en overvægtig 13 årig knægt, og hans familie. Moderen er fordrukken, men sød over for Shug – så sød at hun faktisk flirter heftigt med ham. Hun flirter også med andre mænd, noget Shug finder afskyeligt og ækelt. Han væmmes ikke selv ved sin mor, men nyder faktisk at hun flirter med ham.

Amerikas underklasse

Shugs (sted)far er den voldelige stofmisbruger Red, der hader Shug, og tvinger ham til at begå indbrud hos syge mennesker og stjæle deres piller og anden medicin. Hele familien befinder sig på det amerikanske samfunds absolutte bund og alt forekommer mere end håbløst. Shug må leve med vold, druk og kriminalitet og det er meget svært at se en vej ud. Det er næsten givet på forhånd at det må gå galt på et eller andet tidspunkt. Bogen er kort, sej og meget barsk, men giver et ætsende billede af den amerikanske hvide underklasse, altså ren og skær white trash.

Læs den! Daniel Woodrell er også forfatteren bag Winter’s Bone, som også behandler emnet white trash. Den har vi skrevet om her

One thought on “Bog om white trash: Lille mands død af Daniel Woodrell

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *